FREDENS KIRKE 100 ÅRS JUBILÆUM

En aften omkring arkitekten P.V Jensen-Klint

I sognegården ved Fredens Kirke på Skibhusvej afholdes et foredrag af professor arkitekt Thomas Bo Jensen i anledning af kirkens 100 år jubilæum, som fejres ved en række arrangementer i løbet af september måned. Thomas Bo Jensen fra Arkitektskolen i Aarhus har gennem en længere årrække beskæftiget sig med tegl, dets stoflighed, tekniske muligheder og kulturelle dimensioner. Samtidig har han skrevet en række bøger om kendte arkitekter og kunstneres arbejder med tegl – heriblandt et pragtværk om arkitekten P.V. Jensen-Klint, som udkom i 2006.

Foredraget afholdes den 12. august kl. 19-21 og der er gratis adgang.

Dette foregår i sognehuset ved Fredens Kirke, Skibhusvej 162 – 5000 Odense.

Der er gratis adgang – og Menighedsrådet er vært ved et glas vin m.m.

 

Om P.V. Jensen-Klint og Fredens kirke

Dette blev da den første af mine Kirker, hvor jeg nogenlunde naaede at udforme mine Tanker om dansk Kirkebyggeri, en hjemlig Fornyelse og Fortsættelse af vor middelalderlige Kirkestil, saaledes som jeg har levet mig ind i den og tilegnet mig den ved Selvsyn uden Studie. ’Sct. Hans Tveje’ kaldte jeg den. Siden fik den det kjedelige Navn – Fredens Kirke.

Citat – P.V. Jensen Klint

Som det fremgår, var det ikke genforeningen i juni 1920, der optog arkitekt P.V. Jensen-Klint. Det var snarere et forsøg på at genfortolke de gamle danske landsbykirker fra middelalderen, som var hans ærinde. Navnet Fredens Kirke kom til ved et tilfældigt sammenfald imellem kirkens indvielse og genforeningen. Kirkens navn forekommer netop indlysende i dag, hvor vi netop har fejret 100-året for genforeningen, men Sct. Hans Tveje var for Jensen-Klint ren poesi. Det pegede både på sognets navn og på kirkens tvedelte tårnsilhuet. Det forenede dermed stedets ånd med kirkebygger-historiens ånd.

Fredens kirke er på mange måder en syntese af P.V. Jensen-Klints livslange studier af kirkearkitekturen og af hans arbejde som ingeniøruddannet arkitekt. Kirken forener mange tråde tilbage i kirkehistorien med elementer fra hans egen arkitekturproduktion. Således kan man genfinde mange detaljer i inventaret, som stammer fra hans tidligere projekter og byggerier, både realiserede og uopførte kirker, villaer og andre huse. Men Fredens Kirke er samtidig et sjældent helstøbt værk, som fortsat står ligeså klar i sin sammenhæng som en gammel middelalderkirke.

Jensen-Klint havde en livslang drøm om en dag at kunne genføde den klassiske danske landsbykirke i en moderne skikkelse. Det lykkedes i høj grad med Fredens Kirke, der både i skala og udtryk giver tydelige mindelser om sine forbilleder. Men de gule mursten er samtidig atypiske. Havde det været røde mursten, ville kirken have haft en mere tilbageskuende karakter. De gule mursten gør at kirken ikke giver indtryk af en pastiche, men får et meget originalt præg, trods de klare referencer.

Året efter indvielsen af Fredens Kirke påbegyndtes opførelsen af Grundtvigs Kirke på Bispebjerg i København. Den kan opfattes som en gigantisk forstørrelse af Fredens Kirke. Samme tårnsilhuet, nu delt i tre, samme grågule mursten, nu talt i flere millioner. Det hvidkalde indre blev nu erstattet af gule mursten overalt, så kirken fjernede sig endnu mere fra middelalderens forbilleder. Fredens Kirke ville kunne stå inde i Grundtvig Kirke. Alligevel er den alt andet end en miniature. Den er på én gang monumental og intim, enkel og detaljeret, nærværende og højtidelig, konkret og abstrakt. Den kan forstås og huskes efter et kort besøg eller et hurtigt blik i forbifarten, men rummer finesser og referencer til et livslangt studie. På den måde er Fredens Kirke fortsat et forbillede for langtidsholdbar arkitektur, der peger fremad imod fremtidens bæredygtige byggeri.

Foredraget vil berette om forudsætningerne for Fredens Kirke. Hvorfor ser den ud som den gør, og hvilke tanker ligger der bag? Thomas Bo Jensen vil tillige give eksempler på en række andre arbejder fra Jensen-Klints hånd, som syntetiseres i Fredens Kirke.

Arrangør: Fredens Sogns Menighedsråd & arkitekt Hans Toksvig Larsen