Husker du besættelsen – Erindringscafe

Skibhusforum efterlyser historier om Skibhuskvarteret under besættelsen 1940-45.

Hos Skibhuscentret bliver der indsamlet erindringer og fortællinger fra besættelsestiden, hvor især Skibhuskvarteret markerede sig som særdeles modstandsdygtig.

Det er stolte men også seriøse fortællinger, der bliver luftet i Skibhuscentrets kantine, hvor Jens Arne Petersen fra Skibhuscentret, Lars Kjærgaard fra Skibhusforum sammen med den lokale præst, Christian Raun Larsen planlægger fejringen af de forstående 75- og 80-års jubilæer for henholdsvis besættelsen og befrielsen i forbindelse med 2. Verdenskrig.

Læs hele artiklen og baggrunden for erindringscafeen, som finder sted den 25/3.

Fyens Stiftstidendes artikel

Send din hukommelse

Ligger du inde med en fortælling fra besættelsen, som du selv har oplevet eller fået fortalt, kan du videregive den ved at sende den pr. e-mail til post@skibhusforum.dk eller aflevere den i brevform til kirkekontoret ved Fredens Kirke, Skibhusvej 162, 5000 Odense C.

Fortællingen vil indgå blandt de andre fortællinger i Erindrings Caféen og kan også blive gengivet i Skibhusavisen.

Erindringscafeen – udsat pga Coronaen

Det er blevet vedtaget at udsætte erindringscaféen pga coronaen, men vi ønsker fortsat at modtage fortællinger om begivenheder under besættelsen. Disse kan enten indsendes pr. mail til post@skibhusforum.dk eller afleveres på Fredens Kirkes kontor.

  • Skibhuscentret
  • Skibhusvej 270
  • onsdag 25. marts kl. 13.30.

Entré, kaffe og kage er gratis, og alle er velkomne.